USA stater – kort, liste, hovedstæder

Petr Novk

USA består af 50 stater, District of Columbia med Washington D.C. og andre territorier med deres eget selvstyre. Det kontinentale USA består af 48 stater, eksklusive Alaska og Hawaii. Karakteristika for USA’s stater, hovedstæder, forkortelser og befolkning er anført nedenfor.

Kort over USA's delstater | © Petr Novák

Liste over USA’s delstater

Stat (forkortelse) Hovedstad Område Befolkning Union Optagelse
Alabama Alabama (AL) Montgomery 135.767 km2 4 849 377 14. december 1819
Alaska Alaska (AK) Juneau 1.723.337 km2 737 732 3. januar 1959
Arizona Arizona (AZ) Phoenix 295.233 km2 6 731 484 14. februar 1912
Arkansas Arkansas (AR) Little Rock 137.733 km2 2 994 079 15. juni 1836
Californien Californien (CA) Sacramento 269.602 km2 38 802 500 9. september 1850
Colorado Colorado (CO) Denver 14.356 km2 5 355 856 1. august 1876
Connecticut Connecticut (CT) Hartford 6.446 km2 3 596 677 1. september 1788
Delaware Delaware (DE) Dover 170.312 km2 935 614 7. december 1787
Florida Florida (FL) Tallahassee 153.910 km2 19 893 297 3. marts 1845
Georgia Georgia (GA) Atlanta 28.314 km2 10 097 343 2. januar 1788
Hawaii Hawaii (HI) Honolulu 216.443 km2 1 419 561 21. august 1959
Idaho Idaho (ID) Boise 149.997 km2 1 634 464 3. juli 1890
Illinois Illinois (IL) Springfield 94.327 km2 12 880 580 3. december 1818
Indiana Indiana (IN) Indianapolis 145.746 km2 6 596 855 11. december 1816
Iowa Iowa (IA) Des Moines 199.730 km2 3 107 126 28. december 1846
Kansas Kansas (KS) Topeka 82.931 km2 2 904 021 29. januar 1861
Kentucky Kentucky (KY) Frankfort 423.968 km2 4 413 457 1. juni 1792
Louisiana Louisiana (LA) Baton Rouge 213.099 km2 4 649 676 30. april 1812
Maine Maine (ME) Augusta 104.656 km2 1 330 089 15. marts 1820
Maryland Maryland (MD) Annapolis 135.658 km2 5 976 407 28. april 1788
Massachusetts Massachusetts (MA) Boston 91.634 km2 6 745 408 6. februar 1788
Michigan Michigan (MI) Lansing 32.131 km2 9 909 877 26. januar 1837
Minnesota Minnesota (MN) St. Paul 27.335 km2 5 457 173 11. maj 1858
Mississippi Mississippi (MS) Jackson 250.488 km2 2 984 926 10. december 1817
Missouri Missouri (MO) Jefferson City 225.163 km2 6 063 589 10. august 1821
Montana Montana (MT) Helena 125.438 km2 1 023 579 8. november 1889
Nebraska Nebraska (NE) Lincoln 180.540 km2 1 881 503 1. marts 1867
Nevada Nevada (NV) Carson City 380.832 km2 2 839 099 31. oktober 1864
New Hampshire New Hampshire (NH) Concord 200.330 km2 1 326 813 21. juni 1788
New Jersey New Jersey (NJ) Trenton 286.380 km2 8 938 175 18. december 1787
New Mexico New Mexico (NM) Santa Fe 24.214 km2 2 085 572 6. januar 1912
New York New York (NY) Albany 22.592 km2 19 746 227 26. juli 1788
North Carolina North Carolina (NC) Raleigh 141.297 km2 4 832 482 21. november 1789
North Dakota North Dakota (ND) Bismarck 314.917 km2 739 482 2. november 1889
Ohio Ohio (OH) Columbus 116.099 km2 11 594 163 1. marts 1803
Oklahoma Oklahoma (OK) Oklahoma City 181.038 km2 3 878 051 16. november 1907
Oregon Oregon (OR) Salem 254.800 km2 3 970 239 14. februar 1859
Pennsylvania Pennsylvania (PA) Harrisburg 119.279 km2 12 787 209 12. december 1787
Rhode Island Rhode Island (RI) Providence 4.002 km2 1 055 173 29. maj 1790
South Carolina South Carolina (SC) Columbia 183.107 km2 4 832 482 23. maj 1788
South Dakota South Dakota (SD) Pierre 139.391 km2 853 175 2. november 1889
Tennessee Tennessee (TN) Nashville 109.152 km2 6 549 352 1. juni 1796
Texas Texas (TX) Austin 695.660 km2 26 956 958 29. december 1845
Utah Utah (UT) Salt Lake City 219.882 km2 2 942 902 4. januar 1896
Vermont Vermont (VT) Montpelier 24.905 km2 626 011 4. marts 1791
Virginia Virginia (VA) Richmond 110.787 km2 8 326 289 25. juni 1788
Washington Washington (WA) Olympia 184.661 km2 7 061 530 11. november 1889
West Virginia West Virginia (WV) Charleston 169.634 km2 1 850 326 20. juni 1863
Wisconsin Wisconsin (WI) Madison 253.335 km2 5 757 564 29. maj 1848
Wyoming Wyoming (WY) Cheyenne 62.755 km2 584 153 10. juli 1890
  1. USA’s stater efter størrelse

    Den største amerikanske stat efter størrelse er Alaska, efterfulgt af Texas, Californien, Montana og New Mexico. Alaska er næsten 2,5 gange større end Texas og 430 gange større end Rhode Island.

    Den mindste stat i USA er Rhode Island, der er omtrent lige så stor som øen Kap Verde. Delaware er den næstmindste, Connecticut den tredje, New Jersey den fjerde og New Hampshire den femte.

  2. USA’s stater efter indbyggertal

    Den mest folkerige stat i USA er Californien med 39 millioner mennesker. Texas er nummer to med 27 millioner, Florida er nummer tre med 20 millioner, New York er nummer fire med 20 millioner, og Illinois er nummer fem med 13 millioner.

    Den mindst folkerige stat i USA er Wyoming med 586.107 indbyggere. Vermont har den næstlaveste befolkning, efterfulgt af Alaska, North Dakota og South Dakota.

  3. USA-stater efter BNP pr. indbygger

    Den rigeste stat i USA er Massachusetts, efterfulgt af New York, Connecticut, North Dakota og Delaware. Den rigeste er District of Columbia med hovedstaden Washington, D.C., hvor BNP pr. indbygger er 2,2 gange højere end i Massachusetts.

    Den fattigste stat i USA er Mississippi, hvor BNP pr. indbygger er fem gange lavere end i Washington, D.C. Den efterfølges af West Virginia, Idaho, South Carolina og Arkansas.

  4. USA’s stater med dødsstraf

    Der er 31 stater, der anvender dødsstraf i USA: Alabama, Arizona, Arkansas, Colorado, Delaware, Florida, Georgia, Idaho, Indiana, Kansas, Kentucky, Louisiana, Mississippi, Missouri, Montana, Nevada, New Hampshire, North Carolina, Ohio, Oklahoma, Oregon, Pennsylvania, South Carolina, South Dakota, Tennessee, Texas, Utah, Virginia, Washington og Wyoming.

    Derimod er der ingen stater, der anvender dødsstraf i USA.

    Dødsstraf er derimod forbudt i 19 stater: Alaska, Connecticut, Hawaii, Illinois, Iowa, Maine, Maryland, Massachusetts, Michigan, Minnesota, Nebraska, New Jersey, New Mexico, New York, North Dakota, Rhode Island, Vermont, West Virginia, Wisconsin og District of Columbia.

Billigste billeje i USA