USA stater – kort, liste, hovedstæder

Petr Novk

USA består af 50 stater, District of Columbia med Washington D. C. og andre territorier med deres eget selvstyre. Det kontinentale USA består af 48 stater, eksklusive Alaska og Hawaii. Karakteristika for de amerikanske stater, hovedstæder, forkortelser og befolkningstal er anført nedenfor.

Kort over USA's delstater | © Petr Novák

Liste over amerikanske stater

Stat (forkortelse) Hovedstad Område Befolkning Union Optagelse
Alabama Alabama (AL) Montgomery 135.767 km2 5 108 468 14. december 1819
Alaska Alaska (AK) Juneau 1.723.337 km2 733 406 3. januar 1959
Arizona Arizona (AZ) Phoenix 295.233 km2 7 431 344 14. februar 1912
Arkansas Arkansas (AR) Little Rock 137.733 km2 3 067 732 15. juni 1836
Californien Californien (CA) Sacramento 269.602 km2 38 965 193 9. september 1850
Colorado Colorado (CO) Denver 14.356 km2 5 877 610 1. august 1876
Connecticut Connecticut (CT) Hartford 6.446 km2 3 617 176 1. september 1788
Delaware Delaware (DE) Dover 170.312 km2 1 031 890 7. december 1787
Florida Florida (FL) Tallahassee 153.910 km2 22 610 726 3. marts 1845
Georgia Georgia (GA) Atlanta 28.314 km2 11 029 227 2. januar 1788
Hawaii Hawaii (HI) Honolulu 216.443 km2 1 435 138 21. august 1959
Idaho Idaho (ID) Boise 149.997 km2 1 964 726 3. juli 1890
Illinois Illinois (IL) Springfield 94.327 km2 12 549 689 3. december 1818
Indiana Indiana (IN) Indianapolis 145.746 km2 6 862 199 11. december 1816
Iowa Iowa (IA) Des Moines 199.730 km2 3 207 004 28. december 1846
Kansas Kansas (KS) Topeka 82.931 km2 2 940 546 29. januar 1861
Kentucky Kentucky (KY) Frankfort 423.968 km2 4 526 154 1. juni 1792
Louisiana Louisiana (LA) Baton Rouge 213.099 km2 4 573 749 30. april 1812
Maine Maine (ME) Augusta 104.656 km2 1 395 722 15. marts 1820
Maryland Maryland (MD) Annapolis 135.658 km2 6 180 253 28. april 1788
Massachusetts Massachusetts (MA) Boston 91.634 km2 7 001 399 6. februar 1788
Michigan Michigan (MI) Lansing 32.131 km2 10 037 261 26. januar 1837
Minnesota Minnesota (MN) St. Paul 27.335 km2 5 737 915 11. maj 1858
Mississippi Mississippi (MS) Jackson 250.488 km2 2 939 690 10. december 1817
Missouri Missouri (MO) Jefferson City 225.163 km2 6 196 156 10. august 1821
Montana Montana (MT) Helena 125.438 km2 1 132 812 8. november 1889
Nebraska Nebraska (NE) Lincoln 180.540 km2 1 978 379 1. marts 1867
Nevada Nevada (NV) Carson City 380.832 km2 3 194 176 31. oktober 1864
New Hampshire New Hampshire (NH) Concord 200.330 km2 1 402 054 21. juni 1788
New Jersey New Jersey (NJ) Trenton 286.380 km2 9 290 841 18. december 1787
New Mexico New Mexico (NM) Santa Fe 24.214 km2 2 114 371 6. januar 1912
New York New York (NY) Albany 22.592 km2 19 571 216 26. juli 1788
North Carolina North Carolina (NC) Raleigh 141.297 km2 10 835 491 21. november 1789
North Dakota North Dakota (ND) Bismarck 314.917 km2 783 926 2. november 1889
Ohio Ohio (OH) Columbus 116.099 km2 11 785 935 1. marts 1803
Oklahoma Oklahoma (OK) Oklahoma City 181.038 km2 4 053 824 16. november 1907
Oregon Oregon (OR) Salem 254.800 km2 4 233 358 14. februar 1859
Pennsylvania Pennsylvania (PA) Harrisburg 119.279 km2 12 961 683 12. december 1787
Rhode Island Rhode Island (RI) Providence 4.002 km2 1 095 962 29. maj 1790
South Carolina South Carolina (SC) Columbia 183.107 km2 5 373 555 23. maj 1788
South Dakota South Dakota (SD) Pierre 139.391 km2 919 318 2. november 1889
Tennessee Tennessee (TN) Nashville 109.152 km2 7 126 489 1. juni 1796
Texas Texas (TX) Austin 695.660 km2 30 503 301 29. december 1845
Utah Utah (UT) Salt Lake City 219.882 km2 3 417 734 4. januar 1896
Vermont Vermont (VT) Montpelier 24.905 km2 647 464 4. marts 1791
Virginia Virginia (VA) Richmond 110.787 km2 8 715 698 25. juni 1788
Washington Washington (WA) Olympia 184.661 km2 7 812 880 11. november 1889
West Virginia West Virginia (WV) Charleston 169.634 km2 1 770 071 20. juni 1863
Wisconsin Wisconsin (WI) Madison 253.335 km2 5 910 955 29. maj 1848
Wyoming Wyoming (WY) Cheyenne 62.755 km2 584 057 10. juli 1890
  1. Amerikanske stater efter størrelse

    Den største amerikanske stat efter størrelse er Alaska, efterfulgt af Texas, Californien, Montana og New Mexico. Alaska er næsten 2,5 gange større end Texas og 430 gange større end Rhode Island.

    Den mindste amerikanske stat er Rhode Island med et areal, der svarer til Liberec-regionen. Den næstmindste er Delaware, den tredje Connecticut, den fjerde New Jersey og den femte New Hampshire

  2. Amerikanske stater efter indbyggertal

    Den mest folkerige amerikanske stat er Californien med 38.965.193 indbyggere. Texas er nummer to med 30.503.301 mennesker, Florida er nummer tre med 22.610.726 mennesker, New York er nummer fire med 19.571.216 mennesker, og Pennsylvania er nummer fem med 12.961.683 mennesker.

    Den mindst folkerige amerikanske stat er Wyoming med 584.057 mennesker. Vermont har det næstlaveste indbyggertal, efterfulgt af Alaska, North og South Dakota.

  3. Amerikanske stater efter BNP pr. indbygger

    Den rigeste amerikanske stat er Alaska efterfulgt af New York, Connecticut, North Dakota og Delaware. Den rigeste stat er District of Columbia med hovedstaden Washington, D.C., hvor BNP pr. indbygger er 2,2 gange højere end i Alaska.

    Den fattigste amerikanske stat er Mississippi, hvor BNP er fem gange lavere end i Washington. Den efterfølges af West Virginia, Idaho, South Carolina og Arkansas.

  4. Amerikanske stater, hvor dødsstraf er lovlig

    Der er 27 stater, som anvender dødsstraf i USA: Alabama, Arizona, Arkansas, Florida, Georgia, Idaho, Indiana, South Dakota, South Carolina, Californien, Kansas, Kentucky, Louisiana, Mississippi, Missouri, Montana, Nebraska, Nevada, Ohio, Oklahoma, Oregon, Pennsylvania, North Carolina, Tennessee, Texas, Utah og Wyoming.

    Den amerikanske regering har erklæret et moratorium for dødsstraf i staterne Californien (siden 2019), Oregon (siden 2011) og Pennsylvania (siden 2015).

    I modsætning hertil er dødsstraf forbudt i 23 stater: Alaska (1957), Colorado (2020), Connecticut (2012), Delaware (2016), Hawaii (1957), Illinois (2011), Iowa (1965), Maine (1887), Maryland (2013), Massachusetts (1984), Michigan (1847), Minnesota (1911), New Hampshire (2019), New Jersey (2007), New York (2007), New Mexico (2009), Rhode Island (1984), North Dakota (1973), Vermont (1972), Virginia (2021), Washington (2018), Wisconsin (1853), West Virginia (1965) og District of Columbia.

Billigste billeje i USA