USA’s officielle valuta er amerikanske dollars. Der er syv forskellige seddelværdier og seks forskellige møntværdier i omløb. Amerikanske præsidenter og andre kendte personligheder er afbildet på valutaen. Den officielle forkortelse for den amerikanske dollar er USD, men dollarsymbolet bruges almindeligvis som $.
Indholdsfortegnelse
- Grundlæggende fakta om dollars
- Dollarsedler
- 100-dollarsedlen
- 50-dollarsedlen
- 20-dollarsedlen
- 10-dollarsedlen
- 5-dollar-sedlen
- 2-dollarsedlen
- 1-dollarsedlen
- Dollar-mønter
- 1-dollar-mønten
- 50 cent-mønt – halv dollar, halvtreds cent
- 25 cent-mønt – kvartmønt
- 10 cent-mønt – Dime
- 5 cent-mønt – nikkel, fem cent
- 1 cent-mønt – Penny
Grundlæggende fakta om dollars
💲 Gyldigheden af amerikanske dollars
Alle dollarsedler og mønter er stadig gyldige i henhold til loven, uanset udstedelsesår. I praksis kan du opleve, at butikker nægter at tage imod ældre sedler, der har et lavere sikkerhedsniveau.
🔄 Hvor meget koster 1 dollar i DKK?
1 dollar er cirka 7,00 kr. For en hurtig omregning til en hvilken som helst valuta kan du bruge Google, søg f.eks. bare på “500 USD til DKK”.
Dollarsedler
Dollarsedler er i omløb i pålydende værdier på 1, 2, 5, 10, 20, 50 og 100 dollars. Amerikanske pengesedler trykkes af Bureau of Engraving and Printing med kontorer i Washington, D.C. C. og Fort Worth, Texas.
Papiret til trykningen er siden 1879 blevet leveret af Crane and Co. i Massachusetts, og ved nærmere eftersyn vil man bemærke små røde og blå filamenter i forskellige længder. De kunstige fibre er jævnt fordelt i papiret.
Sedlerne kan nemt udskiftes, da de er meget ens i farven og har samme størrelse på 156 × 66,3 mm. Papiret på alle dollarsedler består af 75 % bomuld og 25 % hør.
-
100-dollarsedlen
Den første 100-dollarseddel blev trykt i 1861. Forsiden bærer et portræt af Benjamin Franklin, deraf kælenavnet Bens, Benjamins, Franklins eller C-Note efter romertallet 100.
Sammen med ti-dollarsedlen er det den eneste seddel uden et portræt af præsidenten. Bagsiden af 100-dollarsedlen viser Independence Hall i Philadelphia.
Ifølge statistikker fra 2022 er 34% af sedlerne i omløb 100-dollarsedler. Interessant nok er den gennemsnitlige levetid for en 100-dollarseddel 23 år. Omkostningerne ved at trykke en hundreddollarseddel er $0.086 (0,60 kr).
-
50-dollarsedlen
Forsiden af 50-dollarsedlen viser USA’s 18. præsident, Ulysses S. Grant, med USA’s Capitol på bagsiden. Sedlen har kælenavnet Grant og blev sat i omløb i 1861.
Den gennemsnitlige levetid for en 50-dollarseddel er 12 år; i 2022 udgjorde 50-dollarsedlen ca. 5 % af alle sedler i omløb. At trykke en pengeseddel koster $0.052 (0,36 kr).
-
20-dollarsedlen
Forsiden af 20-dollarsedlen forestiller USA’s 7. præsident Andrew Jackson, og et portræt af Harriet Truman blev tilføjet i 2020. Bagsiden af 20-dollarsedlen forestiller Det Hvide Hus.
Den første seddel blev introduceret i 1861, og i dag holder den i gennemsnit 7,8 år i omløb. Af alle sedler i omløb udgør 20-dollarsedlen ca. 21 %. Den amerikanske regering betaler $0.053 (0,37 kr) for at producere en seddel.
-
10-dollarsedlen
På forsiden af 10-dollarsedlen ses et portræt af USA’s første finansminister, Alexander Hamilton. Sammen med 100-dollarsedlen er det de eneste to sedler, der ikke viser den amerikanske præsident. Det er også den eneste seddel med et portræt, der kigger til venstre. Bagsiden af sedlen viser finansministeriets bygning i Washington, DC.
Ifølge statistikkerne udgør $10-sedler 4 % af alle sedler i omløb, og de holder i gennemsnit 5,3 år. Den blev første gang udstedt i 1861, og en seddel koster $0.048 (0,34 kr) at producere.
-
5-dollar-sedlen
Den amerikanske 5-dollarseddel har et portræt af Abraham Lincoln på forsiden, mens bagsiden domineres af et mindesmærke for præsidenten.
Sedlen blev første gang udstedt i 1861 og var tidligere kendt som “fin”-sedlen, som var det jødiske navn for tallet fem. Den gennemsnitlige levetid for en femdollarseddel er 4,7 år, hvorefter den erstattes af en ny. Omkring 6 % af alle pengesedler er femdollarsedler. Det koster $0.048 (0,34 kr) at producere en.
-
2-dollarsedlen
2-dollarsedlen er den mest sjældne amerikanske pengeseddel og udgør kun 3 % af de udstedte sedler. Købmændenes efterspørgsel efter sedler af denne værdi er lav, og folk er ved at miste kendskabet til den. Af og til forveksler de endda en lovlig $2-seddel med en forfalskning.
Forsiden af sedlen viser et portræt af præsident Thomas Jefferson, mens bagsiden viser et modificeret billede af The Declaration of Independence af John Trumbull. Omkostningerne ved at producere en seddel er $0.028 (0,20 kr).
-
1-dollarsedlen
En-dollarsedlen er den mest almindelige med en andel på 26% af alle pengesedler i 2022. Den har et portræt af præsident George Washington på forsiden og det amerikanske nationalemblem med en hvidhovedet ørn på bagsiden.
En-dollarsedlen i den nuværende størrelse har været i produktion siden 1929 og har båret det lovpligtige motto “In God we Trust” siden 1957. Med tilnavnet one, single, buck, bone eller bill holder sedlen kun 6,6 år i omløb.
Omkostningerne ved at producere en dollarseddel i 2023 er $0.028 (0,20 kr).
Dollar-mønter
Dollarmønter er i omløb i værdier på 1 dollar, 50 cents, 25 cents, 10 cents, 5 cents og 1 cent. De præges af United States Mint med kontorer i Philadelphia, Denver, San Francisco og West Point i New York. Den har en kæmpe hvælving i Fort Knox, Kentucky.
De første amerikanske mønter blev præget i 1793. Snesevis af variationer af mønterne er i omløb i dag, og de adskiller sig hovedsageligt ved det tematiske design på bagsiden.
-
1-dollar-mønten
En-dollarmønten er præget i både guld og sølv, og der er brugt en kobber-messing-legering i stedet for ægte guld. Dollarmønten blev første gang præget i 1794, dens diameter er 26,5 mm, tykkelsen 2 mm.
Møntens motiv varierer; 2000-udgaven forestillede Sacagawea-indianeren fra Shoshone-stammen, som var den eneste kvinde, der deltog i opdagelsen af det amerikanske vesten i begyndelsen af det 19. århundrede. Mellem 2007 og 2016 var der skiftevis ansigter af amerikanske præsidenter på forsiden.
Mellem 2009 og 2016 var bagsiden forsynet med motiver til minde om indianernes bidrag til USA’s historie. På 2007-mønterne ses Frihedsgudinden.
På dollarmønten kan du se et bogstav, som angiver det møntsted, der har præget mønten. P’et står for Philadelphia (her er der blevet præget dollarmønter siden 1793), S’et står for San Francisco (siden 1854), og W’et står for West Point (siden 1984).
-
50 cent-mønt – halv dollar, halvtreds cent
Sølvmønten 50 cent har en diameter på 30,61 mm, en tykkelse på 2,15 mm og er dekoreret med 150 fordybninger på kanten. Mønten er lavet af en kobber-nikkel-legering og vejer 11,34 gram.
Der er ikke megen interesse for 50 cent-mønten blandt folk, så den med design fra 1964 er stadig i omløb. Forsiden viser et portræt af præsident John F. Kennedy, mens bagsiden bærer præsidentens segl.
-
25 cent-mønt – kvartmønt
25-cent-mønten er sølvfarvet, 24,26 mm i diameter og 1,75 mm tyk. Den vejer 5,67 g og har 119 fordybninger rundt om kanten. Mønten er blevet præget med mellemrum siden 1796 og kontinuerligt siden 1831.
Forsiden af mønten viser et portræt af George Washington, og på bagsiden er der fem forskellige designs, som skifter hvert år. Mellem 1999 og 2009 repræsenterede de individuelle amerikanske stater, mellem 2010 og 2021 afbildede de amerikanske nationalparker. Det oprindelige motiv vendte efterfølgende tilbage i 2021.
Den usædvanlige møntfod har sin oprindelse i spanske dollars, som blev opdelt i ottendedele i midten af det 19. århundrede. Amerikanerne overtog denne praksis.
Produktionsomkostningerne for en quarter i 2020 var $0.0760 (0,53 kr).
-
10 cent-mønt – Dime
Sølvdime har været i omløb siden 1796 og er lavet af en legering af kobber og nikkel. Kanten af dime er dækket af 118 fordybninger. Mønten har en diameter på 17,91 mm, en tykkelse på 1,35 mm og en vægt på 2,268 g.
Kælenavnet dime kommer af det franske ord dîme (krone, tiendedel). Produktionsomkostningerne for en mønt er $0.0.0326 (0,00 kr).
Det nuværende design af tiøren har været uændret siden 1946. Forsiden viser et portræt af præsident Franklin D. Roosevelt og inskriptionen Liberty, mens bagsiden fra venstre mod højre viser en olivengren, en fakkel og en egegren.
-
5 cent-mønt – nikkel, fem cent
Sølvnikkelen vejer 5 gram, møntens diameter er 21,21 mm, tykkelsen er 1,95 mm, og sammensætningen er en legering af 25 % nikkel og 75 % kobber. Omkostningerne ved at præge en mønt er $0.0653 (0,46 kr), hvilket er mere end dens pålydende værdi.
Forsiden af nikkelmønten viser et portræt af Thomas Jefferson, mens bagsiden viser Monticello-monumentet nær Charlottesville i Virginia. Plantagen blev bygget i 1772 af USA’s tredje præsident.
-
1 cent-mønt – Penny
Den amerikanske mønt med den laveste pålydende værdi er kobberfarvet, selv om 97,5 % af mønten består af zink. Dimensionerne på en penny er 19,05 mm i diameter og 1,52 mm i højden. Den vejer 2,5 g og er blevet præget uafbrudt siden 1793. Symbolet for cent er ¢.
Omkostningerne ved at præge en enkelt mønt i 2020 var $0.0151 (0,11 kr), og penny-produktionen ender med et årligt tab på $58000000 (406.003.480 kr).
Forsiden af en-cent-mønten viser et portræt af Abraham Lincoln, mens bagsiden, der blev redesignet i 2010, viser Unionens skjold med indskriften E pluribus unum. Indtil 1956 var dette USA’s uofficielle motto, som kan oversættes til “En af mange”.
Bidrag med dit spørgsmål eller din personlige erfaring