USAs officielle valuta er den amerikanske dollar. Der er syv sedler og seks mønter i omløb. Amerikanske præsidenter og andre fremtrædende historiske personer er afbildet på valutaen. Den officielle forkortelse for den amerikanske dollar er USD, men dollarsymbolet, $, bruges almindeligvis.
Indholdsfortegnelse
- Grundlæggende information om dollars
- Dollarsedler
- 100-dollarseddel
- 50-dollarseddel
- 20-dollarseddel
- 10-dollarseddel
- 5-dollar-seddel
- 2-dollarseddel
- 1-dollarseddel
- Dollar-mønter
- 1 dollar-mønt
- 50 cent-mønt – halvdollar, halvtreds cent
- 25 cent-mønt – kvartmønt
- 10 cent-mønt – Dime
- 5 cent-mønt – Nikkel, fem cent
- 1 cent-mønt – Penny
Grundlæggende information om dollars
💲 Gyldigheden af amerikanske dollars
Dollarsedler og -mønter er fortsat officielt gyldige, men nogle ældre eller beskadigede sedler bliver muligvis ikke accepteret i praksis. Det er ofte ældre sedler med færre sikkerhedsfunktioner.
🔄 Hvor meget er 1 dollar i danske kroner?
En dollar er cirka 7,00 kr. For hurtig valutaomregning kan du bruge Google; søg f.eks. blot på “500 USD til DKK”.
Dollarsedler
Der er dollarsedler i omløb i pålydende værdier på 1, 2, 5, 10, 20, 50 og 100 dollars. Amerikanske pengesedler trykkes af Bureau of Engraving and Printing, som har kontorer i Washington, D.C., og Fort Worth, Texas.
Papiret, der bruges til trykningen, er siden 1879 blevet leveret af Crane and Co. i Massachusetts. Ved nærmere undersøgelse kan man se bittesmå røde og blå tråde i forskellige længder. De kunstige fibre fordeles jævnt i papiret.
Især ældre sedler kan let forveksles, da de har samme farve og samme størrelse på 156 × 66,3 mm. Nyere sedler har tydeligere farveforskelle og flere sikkerhedselementer. Papiret på alle dollarsedler består af 75 % bomuld og 25 % hør.
-
100-dollarseddel
Den første 100-dollarseddel blev udstedt i 1862 som en amerikansk pengeseddel. Den bærer et portræt af Benjamin Franklin på forsiden, hvilket har givet den kælenavne som Bens, Benjamins, Franklins eller C-Note, opkaldt efter det romerske tal 100. Benjamin Franklin var en af USA’s grundlæggere og spillede en nøglerolle i udarbejdelsen af uafhængighedserklæringen, selvom han aldrig blev valgt til præsident.
Sammen med 10-dollarsedlen er det den eneste seddel uden portræt af en præsident. Bagsiden af 100-dollarsedlen viser Independence Hall i Philadelphia.
Ifølge statistikker fra 2022 udgør 100-dollarsedler 34 % af sedlerne i omløb. Interessant nok har en 100-dollarseddel en gennemsnitlig levetid på 23 år ifølge data. Omkostningerne ved at trykke en 100-dollarseddel er $0.094 (0,66 kr).
-
50-dollarseddel
Forsiden af 50-dollarsedlen viser USA’s 18. præsident, Ulysses S. Grant, med USA’s Capitol på bagsiden. Sedlen har kælenavnet Grant og blev sat i omløb i 1862.
Den gennemsnitlige levetid for en 50-dollarseddel er 12 år. I 2022 udgjorde 50-dollarsedlen ca. 5 % af alle sedler i omløb. At trykke en pengeseddel koster $0.056 (0,39 kr).
-
20-dollarseddel
20-dollarsedlen viser den 7. amerikanske præsident Andrew Jackson på forsiden, og der er annonceret et portræt af Harriet Tubman i 2020. Ved udgangen af 2024 var denne plan dog ikke blevet gennemført. Bagsiden af 20-dollarsedlen forestiller Det Hvide Hus.
Den første seddel blev introduceret i 1862, og i dag holder den i gennemsnit 7,8 år i omløb. Af alle sedler i omløb udgør 20-dollarsedlen ca. 21 %. Den amerikanske regering betaler $0.060 (0,42 kr) for at producere en seddel.
-
10-dollarseddel
På forsiden af 10-dollarsedlen ses et portræt af USA’s første finansminister, Alexander Hamilton. Sammen med 100-dollarsedlen er det de eneste to sedler, der ikke har en amerikansk præsident på forsiden. Det er også den eneste seddel med et portræt, der vender mod højre. På bagsiden af sedlen ses finansministeriets bygning i Washington DC.
Ifølge statistikkerne udgør $10-sedler 4 % af alle sedler i omløb og holder i gennemsnit 5,3 år. Den blev første gang udstedt i 1862, og en seddel koster $0.055 (0,39 kr) at producere.
-
5-dollar-seddel
Den amerikanske 5-dollarseddel har et portræt af Abraham Lincoln på forsiden, mens bagsiden viser et mindesmærke for præsidenten.
Sedlen blev første gang udstedt i 1862 og var tidligere kendt som “fin”-sedlen, som var det tyske eller jødiske navn for tallet fem. Den gennemsnitlige levetid for en femdollarseddel er 4,7 år, hvorefter den erstattes af en ny. Omkring 6 % af alle pengesedler er femdollarsedler. Det koster $0.053 (0,37 kr) at producere en.
-
2-dollarseddel
To-dollarsedlen er en mindre almindelig amerikansk pengeseddel, som kun udgør 3 % af de udstedte sedler. Købmændenes efterspørgsel efter sedler af denne værdi er lav, og folk er ved at miste kendskabet til dem. Af og til forveksler de endda en ægte $2-seddel med en falsk.
Forsiden af sedlen viser et portræt af præsident Thomas Jefferson, mens bagsiden viser et modificeret billede af The Declaration of Independence af John Trumbull. Omkostningerne ved at producere en seddel er $0.032 (0,22 kr).
-
1-dollarseddel
En-dollarsedlen er den mest almindelige og udgjorde 26% af alle pengesedler i 2022. Den har et portræt af præsident George Washington på forsiden og det amerikanske nationalemblem med en hvidhovedet ørn på bagsiden.
En-dollarsedlen i den nuværende størrelse har været i produktion siden 1929 og har båret det lovpligtige motto “In God we Trust” siden 1957. Med tilnavnet one, single, buck, bone eller bill holder sedlen kun 6,6 år i omløb.
Omkostningerne ved at producere en dollarseddel i 2024 er $0.032 (0,22 kr).
Dollar-mønter
Dollarmønter er i omløb i værdierne 1 dollar, 50 cent, 25 cent, 10 cent, 5 cent og 1 cent. De præges af United States Mint, som har afdelinger i Philadelphia, Denver, San Francisco og West Point i New York. United States Mint har et enormt pengedepot i Fort Knox, Kentucky.
De første amerikanske mønter blev præget i 1792. Snesevis af variationer af mønterne er i omløb i dag, og de adskiller sig hovedsageligt ved det tematiske design på bagsiden.
-
1 dollar-mønt
En-dollarmønten præges i guld, men i stedet for ægte guld bruges en kobber-messing-legering. Der præges også sølvdollarmønter til samlerformål, men de er ikke almindeligt i omløb. Dollarmønten blev første gang præget i 1794; dens diameter er 26,5 mm, og dens tykkelse er 2 mm.
Møntens design varierer. Udgaven fra 2000 afbildede Sacagawea, et medlem af Shoshone-stammen, som var den eneste kvinde, der deltog i udforskningen af det amerikanske Vesten i begyndelsen af det 19. århundrede. Mellem 2007 og 2016 skiftede de amerikanske præsidenters ansigter på forsiden.
Mellem 2009 og 2016 havde bagsiden motiver, der mindede om indianernes bidrag til USA’s historie. Præsidentmønterne fra 2007 viste Frihedsgudinden på den ene side.
På dollarmønten kan du se et bogstav, som angiver det møntværksted, der har præget mønten. P’et står for Philadelphia (mønten er blevet præget der siden 1793), S’et står for San Francisco (siden 1854), og W’et står for West Point (siden 1984).
-
50 cent-mønt – halvdollar, halvtreds cent
Sølvmønten på 50 cent har en diameter på 30,61 mm, en tykkelse på 2,15 mm og er dekoreret med 150 fordybninger på kanten. Mønten er lavet af en kobber-nikkel-legering og vejer 11,34 gram.
50-cent-mønterne er præget med et design, der blev introduceret i 1964, men den offentlige interesse for denne mønt er fortsat lav. Forsiden viser et portræt af præsident John F. Kennedy, og bagsiden viser præsidentens segl.
-
25 cent-mønt – kvartmønt
25-cent-mønten er sølvfarvet, 24,26 mm i diameter og 1,75 mm tyk. Den vejer 5,67 gram og har 119 fordybninger rundt om kanten. Mønten er blevet præget med mellemrum siden 1796 og kontinuerligt siden 1831.
Forsiden af mønten viser et portræt af George Washington, og på bagsiden er der fem forskellige designs, som ændres hvert år. Mellem 1999 og 2009 repræsenterede de individuelle amerikanske stater, mellem 2010 og 2021 afbildede de amerikanske nationalparker. Det oprindelige motiv vendte efterfølgende tilbage i 2021.
Den usædvanlige møntfod kommer fra det 18. århundredes spanske dollars, som kunne deles i otte dele (ottendedele). Amerikanerne overtog denne praksis.
Produktionsomkostningerne for en kvartmønt i 2020 var $0.0760 (0,53 kr).
-
10 cent-mønt – Dime
Sølvdime har været i omløb siden 1796 og er lavet af en legering af kobber og nikkel. Kanten af dime er dækket af 118 fordybninger. Mønten har en diameter på 17,91 mm, en tykkelse på 1,35 mm og en vægt på 2,268 g.
Øgenavnet dime kommer af det franske ord dîme (dime, tiendedel). Produktionsomkostningerne for en mønt er $0.0326 (0,23 kr).
Dime-møntens nuværende design har været det samme siden 1946. Forsiden viser et portræt af præsident Franklin D. Roosevelt og inskriptionen Liberty, mens bagsiden fra venstre mod højre viser en olivengren, en fakkel og en egegren.
-
5 cent-mønt – Nikkel, fem cent
Sølvnikkelen vejer 5 gram, møntens diameter er 21,21 mm, tykkelsen er 1,95 mm, og sammensætningen er en legering af 25 % nikkel og 75 % kobber. Omkostningerne ved at præge en mønt er $0.1154 (0,81 kr), hvilket overstiger dens pålydende værdi.
Forsiden af nikkelmønten viser et portræt af Thomas Jefferson, mens bagsiden viser Monticello-monumentet nær Charlottesville i Virginia. Plantagen blev bygget i 1772 af USA’s tredje præsident.
-
1 cent-mønt – Penny
Den amerikanske mønt med den laveste pålydende værdi er kobberfarvet, selv om 97,5 % af mønten består af zink. Dimensionerne på en penny er 19,05 mm i diameter og 1,52 mm i højden. Den vejer 2,5 g og er blevet præget uafbrudt siden 1793. Symbolet for cent er ¢.
Omkostningerne ved at præge en enkelt mønt i 2024 var $0.0307 (0,21 kr), og penny-produktionen ender med et årligt tab på $58000000 (406.003.480 kr).
Forsiden af en-cent-mønten viser et portræt af Abraham Lincoln, mens bagsiden, der blev redesignet i 2010, viser Unionens skjold med indskriften E pluribus unum. Indtil 1956 var dette USA’s uofficielle motto, som kan oversættes til “ud af mange, én”.
Bidrag med dit spørgsmål eller din personlige erfaring