Det amerikanske præsidentvalg er langt. Hele processen tager næsten to år, og især til sidst ligner det et show med tv-debatter, pompøse udtalelser og gensidige beskyldninger. Der kan kun være én vinder. Kim Jong-un og Megatron D-23 var dog ikke fraværende blandt kandidaterne til det amerikanske præsidentskab.
-
Indholdsfortegnelse
Sådan vælges den amerikanske præsident
Præsidentvalget i USA afholdes hvert fjerde år, og ingen kan stille op eller blive valgt til mere end to perioder. Denne betingelse blev først indført i 1951, og derfor kunne Franklin Delano Roosevelt blive valgt i alt fire gange mellem 1932 og 1944.
Valget afholdes altid tirsdagen efter den første mandag i november i skudår. Præsidenten tages i ed den 20. januar det følgende år. Hvis denne dag falder på en søndag, udskydes indsættelsesceremonien til den 21. januar.
En person kan blive USA’s præsident, hvis han eller hun er født i USA og har været bosiddende i USA i mindst 14 år senest den dag, hvor han eller hun aflægger embedseden. Han eller hun kan stille op for Det Demokratiske Parti, Det Republikanske Parti eller et andet mindre parti eller som uafhængig kandidat. I de sidste 100 år har der aldrig været en demokrat eller republikaner, som ikke har vundet.
🔵 Det Demokratiske Parti
Det Demokratiske Parti (D) er det ældste politiske parti i verden og har eksisteret uafbrudt siden 1828. Det bruger traditionelt farven blå, har et æsel som maskot og bevæger sig mellem midten og venstre for midten på det politiske landkort. Barack Obama, Bill Clinton, John F. Kennedy og Franklin D. Roosevelt.
🔴 Det Republikanske Parti
Det Republikanske Parti (R) blev grundlagt i 1854, er kendetegnet ved den røde farve, og partiets maskot er en elefant. Siden 1875 har det været kendt som Grand Old Party (GOP). På det politiske landkort betragtes Republikanerne som et centrum-højre-parti. Republikanske præsidenter har været George Bush, Ronald Reagan, Dwight D. Eisenhower og Abraham Lincoln.
⚪ Annoncering af kandidatur til præsidentposten
Æsel- og elefantkarrusellen går i gang ca. to år før edsaflæggelsen. Kandidater til det amerikanske præsidentskab annoncerer gradvist deres kandidatur, samler kampagnehold og turnerer rundt i landet for at vinde fremtidige vælgere.
Alle, der har indsamlet mindst $500035.000 kr i donationer fra tilhængere eller har brugt det samme beløb på at føre kampagne, kan ansøge.
Ofte ansøger folk bare for at gøre sig synlige og for at vise sig frem for naboen. I 2012 ansøgte 417 personer, i 2016 ansøgte hele 1.780 personer, og i 2020 ansøgte 1.212 kandidater. Stigningen skyldes mest recessionister, men Jesus Kristus, Megatron The D-23, Banana for President og Kim Jong-un er også på stemmesedlen.
-
Første akt: Primærvalg
Først en vigtig oplysning: Det amerikanske præsidentvalg er et indirekte valg, hvor vælgere fra hele USA bestemmer i november. Både den republikanske og den demokratiske kandidat vælges normalt kun af registrerede vælgere fra det ene parti.
Det er begyndelsen på et valgår, og både Demokraterne og Republikanerne har en række kandidater til præsidentposten. Listen skal skæres ned til et enkelt navn i begge partier til de endelige kampe i november. Primærvalgene (primaries), som afholdes løbende fra januar til juni, bruges til dette formål. De stemmer ikke direkte på præsidentkandidaten, men på den delegerede, der repræsenterer ham.
Begge partier organiserer deres egne primærvalg, hvis form varierer fra stat til stat.
🔵 Det Demokratiske Partis primærvalg
Partiet bruger et proportionalt system, hvor de delegerede fordeles mellem flere præsidentkandidater i henhold til stemmetallet. I primærvalgene kæmpes der om antallet af delegerede plus de såkaldte superdelegerede. Det er partifunktionærer, som kan beslutte sig for en hvilken som helst af kandidaterne på det nationale konvent.
Eksempel: I staten New Hampshire blev der i 2016 uddelt 24 delegerede, hvor Bernie Sanders fik 60,4 % af stemmerne, og Hillary Clinton fik 38,0 %. Sanders kunne således kræve 15 kandidater, Clinton 9.
Dertil kommer stemmerne fra de superdelegerede, som der er seks af i staten. De udtrykte alle støtte til den tidligere præsidents kone, så det endelige resultat af primærvalget i New Hampshire blev 15-15.
🔴 Det republikanske partis primærvalg
Det republikanske parti følger et system, hvor vinderen tager alt i nogle stater, og et proportionalt system andre steder. Der er ingen superdelegerede.
Eksempel: Ved primærvalget i South Carolina i 2016 fik Donald Trump 32,5 %, Marco Rubio 22,5 % og Ted Cruz 22,3 % af stemmerne. Alle 50 kandidater blev vundet af Donald Trump.
❓ Sådan fungerer primærvalg i USA
I et primærvalg bestemmer partierne i hver stat, om alle vælgere, kun partimedlemmer eller alle vælgere, der ikke er medlemmer af det andet parti, kan stemme i primærvalget.
For at gøre det enkelt tager primærvalgene i nogle stater (f.eks. Iowa, Minnesota og Wyoming) form af valgmøder. Borgere, partimedlemmer og kandidatstabe mødes i kirker, sportsarenaer og andre offentlige steder for at debattere og lobbye for deres kandidat. Afstemningen foregår i form af valgmøder, hvor hver delegeret har et særligt hjørne af lokalet, som vælgerne bevæger sig imellem alt efter, hvor godt de kan overbevises.
Den mindste gruppe opløses efter et stykke tid, og dens medlemmer kan enten slutte sig til en anden gruppe eller gå hjem. Dette fortsætter, indtil der er to kandidater tilbage.
Det første primærvalg afholdes traditionelt i Iowa i januar/februar. Herefter følger New Hampshire, South Carolina og Nevada med slutspurt på Super Tuesday i marts, hvor der afholdes primærvalg samtidig i dusinvis af stater.
På det tidspunkt har flere mislykkede kandidater som regel opgivet deres drøm om Det Hvide Hus.
-
Anden akt: Konventionerne
Om sommeren, efter at primærvalgene er overstået, afholdes der nationale konventer for begge partier. De kaldes konventer, og oppositionspartiet holder traditionelt det første.
De delegerede, der er valgt ved primærvalgene, stemmer på konventet om, hvem der skal være partiets endelige kandidat til posten som USA’s præsident og vicepræsident. Udfaldet af valget er ikke overraskende, da de delegerede altid repræsenterer en af kandidaterne. Undtagelsen er Det Demokratiske Partis superdelegerede, som kan beslutte sig efter forgodtbefindende.
- 🔵 Der er 4.521 demokratiske valgmænd i 2024, og der skal modtages 1.886 stemmer fra de delegerede for at få et vellykket kandidatur.
- 🔴 Der er kun 2.550 republikanske delegerede i 2024, så der er brug for 1.276 stemmer for at vinde.
-
Tredje akt: Kampagnen
De nationale partikonventer er overstået, og navnene på de to personer, hvoraf den ene bliver USA’s næste præsident, er allerede kendt.
En ny runde af præsidentkampagnen begynder. Den er kortere, men meget mere intens. Kandidaterne kæmper ikke længere om støtte blandt deres partifæller, de forsøger nu at få vælgerne over på deres side. De største kampe finder sted i uafklarede stater, hvor de demokratiske og republikanske kandidater er adskilt af procentdelen af de foretrukne stemmer.
I september og oktober afholdes der en række af tre til syv nøje overvågede præsidentdebatter, og 67 millioner seere gik glip af dem i 2012. De afholdes over hele USA, som regel på gymnasier eller universiteter.
Ud over de to favoritter fra det republikanske og det demokratiske parti er de åbne for outsidere fra de andre partier: Libertarian Party USA, Green Party USA, State Party USA eller Alternative Justice Party. Der afholdes også en mindre set debat mellem vicepræsidentkandidaterne.
-
Fjerde akt: Præsidentvalget
Valget af USA’s præsident kulminerer tirsdagen efter den første mandag i november. Delaware, Kentucky, New York, Hawaii og nogle få andre stater erklærer national helligdag på denne dag.
Derudover tillader de fleste stater tidlig stemmeafgivelse pr. post.
Præsidentkandidaternes mål er at få så mange stemmer som muligt i så mange stater som muligt, ideelt set Californien, Texas og Florida, som har flest valgmænd. Det skyldes, at reglen om, at vinderen tager det hele, gælder ved præsidentvalg.
Eksempel: I 2012 stod Florida til 29 valgmandsstemmer. Den republikanske kandidat Matt Romney blev nummer to med 49,13% af stemmerne, og Barack Obama blev nummer et med 50,01%. Uanset den lille margin vandt Obama alle 29 valgmandsstemmer.
Undtagelserne er staterne Maine og Nebraska, som er opdelt i henholdsvis to og tre mindre distrikter. I hver af dem tælles stemmerne separat, så i teorien kunne der vælges tre forskellige valgmænd for staten, som hver især støttede en anden kandidat.
Antallet af valgmænd pr. stat varierer en smule hvert fjerde år. Forholdet bestemmes meget groft af delstatens indbyggertal. Så i princippet betyder en sejr i den mest folkerige stat, Californien, omtrent det samme antal valgmænd som en samtidig sejr i de 15 mindste stater.
Når alle stemmer og valgmænd er talt op, er navnet på den næste præsident allerede uofficielt kendt. Formelt skal der være et valg i december, men kun de valgte deltager. Overraskelse er udelukket, for hvorfor skulle republikanske vælgere stemme på en demokrat?
-
Akt V: Præsidentens embedsed
Indsættelsen af den nyvalgte præsident finder sted den 20. januar i Washington D.C. foran USA’s Capitol-bygning. Hvis denne dag falder på en søndag, flyttes indsættelsesdagen til den enogtyvende.
Omkring middagstid vil den kommende præsident aflægge embedseden, præsidentens embedsed, og holde indsættelsestalen. Lignende opgaver venter også vicepræsidenten, som overtager Det Hvide Hus, hvis præsidenten dør i embedet.
Eden aflægges på Bibelen, og teksten til den amerikanske præsidents ed har været uændret siden 1884:
“Jeg (navn) sværger (eller bekræfter) højtideligt, at jeg trofast vil udføre embedet som USA’s præsident og efter bedste evne vil bevare, beskytte og forsvare USA’s forfatning.”
-
Sjove fakta om det amerikanske præsidentvalg
- Det første amerikanske præsidentvalg blev afholdt fra 15. december 1788 til 10. januar 1789. Af de 13 medlemskolonier deltog tre ikke i valget – New York undlod at vælge en valgmand, og North Carolina og Rhode Island undlod at ratificere forfatningen. Vinderen blev George Washington, som var den eneste i historien, der fik 100 % af valgmandsstemmerne.
- Indtil 1804 var den kandidat, der kom på andenpladsen i det endelige valg, vicepræsident. Først efter vedtagelsen af det 12. forfatningstillæg begyndte man at stemme separat på vicepræsidenten.
- Den ældste vinder af et præsidentvalg i 2021 var 78-årige Joe Biden. Den yngste amerikanske præsident siden 1901 var Theodore Roosevelt, kun 42 år gammel.
- Systemets forræderi fremgår af valgene i 1824, 1876, 1888, 2000 og 2016. Kandidaten med flest stemmer fra vælgerne blev derefter nummer to.
- November blev engang valgt som valgmåned, fordi landmændene allerede var færdige med at høste og kunne deltage i valget. Desuden var vejret stadig gunstigt og tillod rejser til fjerntliggende valgsteder. Af samme grund blev der afholdt valg på tirsdage. Traditionelt blev der ikke arbejdet om søndagen, hvilket resulterede i dårligere transportforbindelser.
Den anden uge blev valgt, så valget ikke faldt på den første dag i måneden. De handlende afleverede deres regnskaber for den foregående måned den dag, og valget kunne have besværliggjort denne aktivitet. - Valgdeltagelsen til det amerikanske præsidentvalg har været stigende igen i de seneste perioder. Den toppede i 1876, hvor 81,8 % af de stemmeberettigede stemte. En minimumsdeltagelse på 48,9 % blev registreret i 1924. 54.9 % af vælgerne afgav deres stemme i 2012, 60,1 % i 2016 og 66,6 % i 2020.
- I 2008 var der for første gang siden 1928 ingen siddende præsident eller vicepræsident, der stillede op.
- Kun to kandidater til præsidentposten i USA var ikke født i det kontinentale USA. Og begge stillede op i 2008. Barack Obama blev født i Honolulu, Hawaii, og John McCain blev født på den amerikanske militærbase Coco Solo i Panama.
Bidrag med dit spørgsmål eller din personlige erfaring